Nul til Hundrede.

Ferien er slut. Det er morgen og jeg skal op i gear. Der skal struktureres, planlægges, overskues. Hvilke projekter skal have fokus og mest opmærksomhed. Hvilke skal ligge og ulme videre lidt endnu. Hvor er Chris McDonald når man har brug for ham? Der er ikke andet at gøre end at forsøge sig frem. De forhåndenværende søms princip. Der er nogle ord der ville være uddøde for længst hvis de ikke var en del af en talemåde. Fx forhåndenværende. Hvordan finder jeg drivet, tændingen, og den ild der brænder et sted bag søvnen i øjet?

Nå. Mit udgangspunkt er nul. Motoren er slukket.  Jeg skal op på hundrede. Vi prøver os frem:

Stå op kl. 06.10

– et kontant dyk til -46. Pokkers.

Solen der påstår det er sommer ind ad vinduet.

– Bang! Op på +10. Jaja.

Boblende vand til kaffe. Kaffeduft.

– Mmm. 25. Haps

Et dejligt bad; Naarj ikke sæbe i øjnene!

– Øv. Ned på 15.

Hurtig morgenmad, et kys og et klap i måsen.

– Lynhurtigt op på 39.

Slå tæerne på nogle kvindelige sandaler, der ligger smidt i gangen!

– 28.

Løbetur på bare tæer.

– Sejt. 47.

Akut ømhed i lægmusklen.

– Nåja. 42.

En kop kaffe mere.

– Billige point, men så er vi halvvejs. 56.

Mozart i radioen.

– Hep.  63.

Foo Fighters på anlægget. Wasting Lights.

– These are my famous last words! Sneboldeffekt. 71.

Udsigt til fridag med nørdet friluftshobby på onsdag.

– Hehe. Op på 78.

At man nu kan se cashflowet bag et politisk parti. Følg trop.

– mindre uld i mund. 88.

Røg og værtshuslugt fra underboens altan.

– kun et minuspoint. 87.

Skamløst at lytte til min egen musik.  Drengene i mit band spiller så fedt!

– Akut glæde. Det smider  mig ind i zonen mellem de 95 og 100.

Så kan vi operere herfra. Ready to rock!

Jeg skal bare lige have en kop kaffe mere..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *