Uncategorized

Død, Død og meget Død

død3
En moralsk historie med et klassisk tema: Verden hærges af en frygtelig pest! En Diva skal giftes med sin tidligere elskers søn. Engang var hun berømt, men nu har alkohol og stoffer taget hendes sangstemme.
Faderen er stenrig og medicinalfabrikant. Han vil for alt i verden forhindre brylluppet. Men trods penge og produktionsapparat har han ikke kunnet forhindre pesten og sønnen i at tage Divaen. Hans magt er afmægtig.
Datteren er ligeledes pestramt. På randen af sammenbrud og sadisme ydmyger hun sin (menneskelige) hund og ægger præsten der skal vie det umage par. Og præsten, fyldt med kødelige lyster og indre dæmoner, trodser sit kald.

Menneskets fornedrelse gennemsyrer denne dommedagsverden. De sidste moralske og religiøse holdepunkter smuldrer, og mennesket står nøgent og afstumpet tilbage. Med et kødeligt begær der ikke kan omsættes til noget værdifuldt.
Alligevel er Barkers beske tekst sært smuk og frydefuld. DØD, DØD OG MEGET DØD er et dramatisk digt. Det indeholder både lyrisk skønhed og finurlig sort humor. Sætningerne og dialogerne står som musikalske motiver, knivskarpe i teaterrummet.
Barkers tematik er aktuel i en tid hvor medierne dyrker angsten som stærkeste salgsargument, og teksten giver et bud på hvordan menneskeheden vil reagere, hvis der ikke fandtes noget i morgen.

CREDITS

Tekst: Howard Barker
Oversættelse: Annette Lindegaard
Instruktion/scenografi: Jacob F. Schokking
Komponist: F.M. Einheit
Medvirkende:
Caroline Henderson
Thomas Mørk
Klaus Tange
Morten Askov Hemmingsen
Rikke Lylloff
Rune MacDonald
Lys: Peter Plesner
Lyd: Mogens Lauersen
Video: Jakob Thorbek
Producent: Traudi C. Palsbøll
Produceret af Holland House i samarbejde med Kaleidoskop/K2

død2

Død1