Tattoo holiday Morten Hemmingsen

Holiday – Film, ferie og hårdt arbejde

Jeg sidder med manuskriptet til spillefilmen Holiday foran mig. Vi starter optagelser om nogle uger i Bodrum i Tyrkiet. Historien er sat i et gangster-univers og filmens instruktør er Isabella Eklöf.
Der er folk fra Holland, Tyrkiet, Sverige og Danmark involveret i at lave filmen, som bliver produceret af Dharma Film.

Der er noget dybt fascinerende ved at starte et projekt op og tage de første indledende skridt i arbejdet med karakteren. Hvad er det for en historie og hvorfor vil vi gerne fortælle den. Dykke dybt ned i historien og manuskriptet. Bogstaverne på papiret skal transformeres fra litteratur til levende personer og en ligeså levende historie.

Holiday manuskript

Det er som et blankt lærred eller en tom side papir. Der melder sig spørgsmål, som er vigtige for resten af processen med at lave rollen i filmen. Nu skal der udforskes og graves i historien og karakteren. Hvad er han for en og hvad pokker betyder hans tatoveringer, og kan de overhovedet vaskes af igen?

Det kan jeg dog ikke afsløre noget om her. For vi vil jo gerne præsentere den færdige film til dine friske øjne, så du kan opleve historien og karaktererne som du ser dem.

Jeg kan afsløre, at vi i den grad eksperimenterer med look og karakterens udseende.

Som Stephen King siger om at skrive, og det passer lige så fint på at lave film:

You must not come lightly to the blank page!

“You can approach the act of writing with nervousness, excitement, hopefulness, or even despair–the sense that you can never completely put on the page what’s in your mind and heart. You can come to the act with your fists clenched and your eyes narrowed, ready to kick ass and take down names. You can come to it because you want a girl to marry you or because you want to change the world. Come to it any way but lightly. Let me say it again: you must not come lightly to the blank page.” – Stephen King

Nu tager vi til Bodrum i det smukke Tyrkiet og optager filmen. Vi giver den gas.

Tattoo holiday Morten Hemmingsen

Pas på dig selv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *